HVORFOR SKAL DU BRUGE EN PERSONLIG TRÆNER?
At have en personlig træner har mange fordele:
- Jeg har har mange års erfaring og uddannelse, som du får adgang til. Ikke kun min egen, men også fra de 10.000 sessioner jeg har haft med andre klienter, hvis erfaring du også får gavn af. Den viden og de færdigheder svarer til, at du tager din bil til mekanikeren i stedet for at prøve dig frem selv.
- Jeg sikrer, at du udfører alle øvelser korrekt og giver dig en lækker følelse af at være kompetent efter meget kort tid.
- Vi har en aftale, som hos de fleste giver en sund ansvarsfølelse. Det øger sandsynligheden for, at du får trænet på trods af dit travle liv.
- Sammen har vi et fællesskab. Der skal helst være god kemi til din træner, og meget ofte får man et godt venskabeligt forhold til hinanden fyldt med gensidig respekt.
- Jeg lytter til dine ønsker og behov, så du selv styrer hvordan din træning skal sættes sammen. Jeg sørger for det faglige mens du sætter målet.
- Jeg sørger for, at du ikke bliver skadet. Skulle du blive skadet af andre årsager, så hjælper jeg dig til at træne udenom skaden mens den bliver god igen.
- Jeg rydder op i myterene fra internettet og fortidens viden, som sidenhen er blevet opdateret af forskerne.


MIN MISSION
Min personlige mission:
Det er mit personlige mål at hjælpe så mange mennesker som muligt med et sundt vægttab, som holder resten af livet. For at opnå det, skal vægttabet bygges på ændringer af vaner og uddannelse så du forstår hvordan kalorier virker og hvordan du holder styr på dem uden, at det skal ødelægge dit liv.
Det er min opfattelse, at de fleste apps på markedet er for tidskrævende og for omstændige. Det KAN gøres nemmere og smartere og jeg har selv tabt mig 12 kg med min metode. Jeg har opnået den six-pack jeg altid har drømt om og hånden på hjertet, så HAR det haft den effekt jeg håbede det ville have. Folk behandler mig bedre, med mere respekt og kvinderne reagerer anderledes på mig. Måske er det pga. mit udseende, måske er det pga. den personlige udvikling, der følger med. Essensen er, at det var langt nemmere end jeg havde regnet med og krævede kun, at jeg fulgte det system som jeg opfandt til formålet.
Fra start var det min mission at lave et system, som tillod, at jeg spiste chokolade og var social lige så ofte jeg havde lyst. Fra start var det min mission, at jeg ikke skulle være afhængig af viljestyrke, for det vidste jeg godt, at jeg ville løbe tør for hele tiden. Jeg måtte skabe en LYST til at udføre de nødvendige handlinger. Det krævede en del forsøg og tilpasninger inden jeg fandt den metode, der til sidst virkede. Men det lykkedes. Nu handler det kun om at nå ud til alle, der resonerer med min tilgang, og dele min metode.